Norsk | Engelsk

ARTAPESTRY 2, Aalborg, DK

ARTAPESTRY 2.
8. november 2008 – 11. januar 2009.
Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg, Danmark.
Ann Naustdal, Anne Stabell, Brita Been, Marianne Mannsåker og Unn Sønju deltar.

Verdenspremiere i Aalborg

Fabulerende og farverigt. Små detaljer, store former og stramme, minimalistiske kompositioner. Den internationale væveudstilling, ARTAPESTRY2 er form, farver – og ikke mindst håndværk af høj klasse. Udstillingen har verdenspremiere på KUNSTEN i Aalborg og skal herefter til Norge, Frankrig og Sverige.

European Tapestry Forum, der står bag ARTAPESTRY2, består af europæiske kunstnere, som ønsker at styrke og synliggøre vævekunsten og vise, at den stadig er levende og i udvikling. Den første udstilling havde premiere i 2005, og der arrangeres en udstilling hvert tredje år.

Juryen har denne gang valgt mellem mere end 186 indsendte vævearbejder af usædvanlig høj kvalitet. 44 værker af 33 europæiske kunstnere kom gennem nåleøjet. Danmark er repræsenteret med hele seks vævekunstnere, nemlig Margrethe Agger, Anet Brusgaard, Kari Guddal, Ane Henriksen, Gudrun Pagter og Elisabeth Ryde.

Kravene for optagelse var, at værkerne skulle holde sig inden for de vævetekniske traditioner, samtidig med at der var plads til at eksperimentere med materialerne. De vævede værker sætter en høj standard for vævekunst og kan være til inspiration for dem, der selv sidder bag væven.

Kunsten: http://www.nordjyllandskunstmuseum.dk

European Tapestry Forum: http://www.tapestry.dk